Forskellig forskning viser, at ca. en femtedel af danske skolebørn i alderen 8-15 år har hyppige rygsmerter. Fra tidligere undersøgelser ved man, at børn og unge med rygsmerter, nakkegener eller hovedpine har markant større risiko for at have de samme lidelser som voksne.
Derfor skal man ikke bare gå ud fra, at smerter i muskler og led hos børn skyldes “vokseværk”, eller psykiske spændinger, og antage at det sikkert går over af sig selv, hvis man venter længe nok.
Mange børn bevæger sig ikke ret meget pga. stillesiddende fritidsbeskæftigelser som computerspil og generelt for meget tid bag skærmen. Tillige går mange børn/unge rundt, mens de læser på telefonen, og får derved en rigtig dårlig gø-holdning. Her er det vigtigt også at tage en grundig snak med barn og forældre om, hvordan man kan ændre det til en mere aktiv fritid, som kan gavne muskler og led.
Til gengæld er der mange børn, der dyrker sport på næsten elite-niveau, som kan give overbelastede muskler og led, samtidig med at der er risiko for at komme til skade ved f.eks. fodbold, håndbold eller springgymnastik på højt plan.
Vi ser børn i alle aldre på klinikken. Generelt talt er børn meget samarbejdsvillige og sjældent bange for behandlingen.
Forældre henvender sig typisk med en baby, enten fordi det har såkaldt spædbarnskolik og skriger alt for meget, og/ eller barnet har en favoritstilling af hovedet.
En del spædbørn vender sig konsekvent hovedet til den ene side og vil ikke vende det til modsatte side. Ofte bliver baghovedet skævt pga dette, og det skæve baghovedet kan være det første forældrene bemærker, og som får dem til at opsøge en kiropraktor.
Den kiropraktiske undersøgelse af spædbørn går ud på at undersøge bevægeligheden i bækken, ryg og nakke, og i de tilfælde, hvor der findes begrænsninger i et leds bevægelighed, kan det behandles med et lille, hurtigt tryk, som selvfølgelig er tilpasset, at det er en lille ryg eller nakke, der behandles.
I de tilfælde, hvor undersøgelsen viser god og fri bevægelighed i leddene, er det ikke kiropraktisk behandling, der er brug for.