Firmaordning

image

Firmaordning

Information omkring hvordan firmaordning fungerer.
Med virkning fra 1. januar 2002 er Ligningsloven ændret, så arbejdsgiveren kan få fuldt skattefradrag for udgifter til medarbejdernes kiropraktorbehandlinger.

Det gælder, uanset om virksomheden betaler direkte for behandlingen eller indirekte via en forsikringsordning. Skattefradraget, der kan sidestilles med andre driftsudgifter, gælder også for selvstændige erhvervsdrivende.

Det er skattefrit for medarbejderen at få betalt behandlinger hos en kiropraktor af sin arbejdsgiver.

Betingelser

For at arbejdsgiveren kan få fuldt skattefradrag for udgifter til medarbejdernes kiropraktorbehandlinger, er der stillet en betingelse i ligningsloven at udgifterne til behandlingen skal være en del af den generelle personalepolitik, som dog kan begrænses gennem normale kriterier som medarbejdernes anciennitet, antal arbejdstimer osv.

Desuden er det en betingelse at der foreligger en skriftlig erklæring fra en autoriseret kiropraktor om, at den ansatte har reelt behov for behandlingen.